Oplev litteratur gennem fællesskab, nærvær og samtale med andre. Deltag i guidet fælleslæsning, hvor læseguiden Ea læser korte tekster højt, og I sammen udforsker indholdet gennem samtale og refleksion. Der er plads til alle – uanset om du vil lytte eller dele dine tanker og følelser.
Arrangementet er uforpligtende og kræver ingen forberedelse eller forhåndskendskab til litteratur. Der er ingen rigtige eller forkerte svar – kun nysgerrighed og deling af oplevelser i et trygt rum. Vi holder små pauser undervejs, hvor I sammen diskuterer tanker, stemninger, minder og refleksioner, som teksten vækker. Du bestemmer selv, hvor meget du vil bidrage.
Snacks og varmt drikke serveres, så du kan slappe af og nyde fællesskabet. Arrangementet løber over seks gange: 29. september, 20. oktober, 3. november, 17. november, 1. december og 15. december 2026. Alle dage kl. 10:30–12:00 i Salen på Gørlev Bibliotek. Tilmelding er nødvendig.





